Tilbage til menuen

Borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 95, stk. 2

Med borgerstyret personlig assistance (BPA) efter servicelovens § 95, stk. 2 får du udbetalt et kontant tilskud, så du selv kan ansætte hjælpere til personlig hjælp og pleje samt til løsning af praktiske opgaver i hjemmet. 

Det er en betingelse, at du har betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og at din kommune vurderer dit behov for hjælp til mere end 20 timer ugentlig.

Ordningen omfatter primært hjælp i hjemmet. Har du et begrænset behov for ledsagelse udenfor hjemmet, har du mulighed for at få dækket det over ledsageordningen.

Arbejdsgiveransvaret

Du kan vælge selv at administrere tilskuddet og tilrettelægge hjælpen eller overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der så overtager arbejdsgiveransvaret.

Mere information

Servicelovens § 95 finder du under love