Tilbage til menuen

Børnetilskud

Børnetilskud er en ekstraordinær ydelse til f.eks. enlige forsørgere, tvillingforældre og pensionister, der har børn er under 18 år.

Barnet og den, der skal have tilskuddet udbetalt, skal som hovedregel have ophold i Danmark.
 
Barnet må ikke være anbragt udenfor hjemmet eller være forsørget af offentlige midler. Endvidere må barnet ikke have indgået ægteskab.

Børnetilskuddet er skattefrit.

Ordinært børnetilskud

Betingelser:

  • at du er reelt enlige forsørger, dvs. bor alene med et eller flere børn eller
  • at begge forældre modtager førtids- eller folkepension.

Ordinært børnetilskud til enlige forsørgere er uafhængig af indkomst.

Ekstra børnetilskud

Betingelse:

  • at du er reelt enlig forsørger, dvs. bor alene med et eller flere børn.

Der bliver kun udbetalt et ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.

Ekstra børnetilskud er uafhængig af indkomst.

Særligt børnetilskud

Betingelser:

  • hvis faderskabet ikke er fastslået
  • hvor faderskabssagen er under behandling og indtil, der kan blive fastsæt børnebidrag
  • når kun en af forældrene lever
  • når ingen af forældrene lever, bliver der udbetalt 2 gange særligt børnetilskud 
  • hvor en af forældrene eller begge modtager folkepension (dog ikke, hvis der kan blive udbetalt børnebidrag)
  • hvis barnet, efter at indehaveren af forældremyndigheden er død, bliver adopteret af dennes ægtefælle eller af en enlig person.

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende

Betingelser:

  • at den uddannelsessøgende har forsørgelsespligt for et barn under 18 år og
  • at uddannelsen er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte eller berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse.

Der kan højest blive ydet et tilskud for hver forældre under uddannelse og højst et tilskud pr. barn. Det betyder, at der højest kan blive udbetalt 1 tilskud til enlige uddannelsessøgende og højest 2 tilskud til par, hvor begge er uddannelsessøgende og har 2 eller flere børn.

Det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende er afhængig af husstandsindkomsten.

Flerbørnstilskud

Hvis du føder tvillinger, trillinger etc. kan du få et flerbørnstilskud. Flerbørnstilskuddet bliver udbetalt til dit. 2. barn, 3. barn osv. Tilskuddet bliver udbetalt indtil børnene fylder 7 år.

Det er en betingelse, at børnene har samme bopæl.

Adoptionstilskud

Adoptionstilskud bliver udbetalt som et engangsbeløb, til forældre, der adopterer et udenlandsk barn – formidlet af en godkendt organisation.

Adoptionstilskuddet udgør 48.458 kr. (taksten januar 2012).

Hvor skal jeg søge om børnetilskud?

Du skal søge børnetilskud i den kommune, du er tilmeldt folkeregisteret.
 
Det særlige børnetilskud til forældreløse, børn af enker/enkemænd og pensionister samt flerbørnstilskud bliver udbetalt automatisk uden ansøgning.

Frist for ansøgning

Du skal senest søge inden udgangen af den sidste måned i et kvartal - for at få udbetalt børnetilskud fra det følgende kvartal.

Hvornår bliver børnetilskuddet udbetalt?

Børnetilskuddet bliver udbetalt kvartalsvis forud den 20. i kvartalets første måned.


Hvor meget bliver der udbetalt?

pr. kvartal

ordinært børnetilskud (§ 2)

til reelt enlige forsørgere, der bor sammen med et eller flere børn samt pensionistægtepar / sanlevende pensionister
1.276 kr.
ekstra børnetilskud (§ 3)  

til reelt enlige forsørgere, der bor sammen med et eller flere børn og har forældremyndigheden over de børn
1.300 kr.
særligt børnetilskud (§ 4, stk.2 og § 4, stk.4)

til forældreløse børn
7.368 kr.
særligt børnetilskud (§ 4, stk.3)

til enker/enkemænd, hvor der ikke bliver udbetalt børnebidrag til barnet/børnene samt hvis der er rejst faderskabssag / faderskabet ikke er fastslået
3.261 kr.
tillæg til særligt børnetilskud (§ 4, stk.5)

til børn, hvor der er rejst faderskabssag / faderskabet ikke er fastslået eller hvor den ene forældre er død
423 kr.
særligt børnetilskud (§ 10C)

til studerende forældre
1.674 kr.
flerbørnstilskud (§ 10A)


til tvillinger, trillinger mv.
2.103 kr.

(Taksten januar 2012, se aktuelle beløb).


Mere information

Du kan læse mere hos



Børnetilskudsloven kan du finde under love.


 

 




Redaktør
Helge Kjellander
Email yioc@f9d.regionh.dk