Tilbage til menuen

Arbejdsskade

Du kan søge om erstatning fra din arbejdsgivers lovpligtige forsikring, hvis du er kommet til skade på dit arbejde.

Det gælder også selvom hverken arbejdsgiver eller andre har været skyld i ulykken. Ved ulykker dækker din arbejdsgivers forsikringsselskab. Er der tale om en erhvervssygdom betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring.

En arbejdsskade kan være

  • ulykke: en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage (eksempelvis fald fra stige eller flyttearbejde for en kontorfunktionær)
  • erhvervssygdomme: påvirkninger over længere tid (eksempelvis tungt løftearbejde eller udsættelse for stoffer, der giver allergi)

Anmeldelse

Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde en ulykke hurtigst muligt til arbejdstilsynet samt til forsikringsselskabet/arbejdsskadestyrelsen. Ved anmeldelsen skal du tage stilling til, om du vil have sagen behandlet med henblik på erstatning. Hvis du ikke har bedt om det i første omgang, er der mulighed for at få rejst sagen alligevel på et senere tidspunkt, men det skal normalt ske indenfor et år efter skaden.

Læger og tandlæger har pligt til at anmelde både klare og formodede erhvervssygdomme.

Du har også ret til selv at anmelde en arbejdsskade.

Lovens ydelser

  • godtgørelse for varigt mén (gener i dagligdagen)
  • erstatning for tab af erhvervsevne (evnen til at skaffe sig indtægt ved arbejde)
  • betaling af briller, proteser eller andre hjælpemidler
  • betaling af visse former for helbredende sygebehandling, medicin og genoptræning
  • betaling af rimelige transportudgifter med videre i forbindelse med behandling eller undersøgelser
  • erstatning for fremtidige udgifter til helbredelse, optræning og hjælpemidler
  • overgangsbeløb ved dødsfald
  • erstatning for tab af forsørger
  • godtgørelse til efterladte, der stod afdøde særligt nær (hvis en anden person er skyld i dødsfaldet)

Hvis en anden person er ansvarlig for uheldet f.eks. din arbejdsgiver, kan du søge erstatning fra dennes ansvarsforsikring. Typisk kan det være erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte. Det har vi skrevet lidt mere om under erstatning ved ulykke og skader.

Mere information 

Du kan søge flere oplysninger om arbejdsskade hos



og i
 



Lov om arbejdsskadesikring kan du finde under love





Redaktør
Helge Kjellander
Email yioc@f9d.regionh.dk