Tilbage til menuen

Aflastning

Kommunen skal tilbyde dig afløsning eller aflastning efter servicelovens § 84, hvis du passer en nær pårørende med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Aflastning og afløsning kan være en forudsætning for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.

Kommunen giver afløsning og aflastning efter en konkret vurdering af behovet.

Afløsning bliver givet i hjemmet, mens aflastning bliver givet udenfor hjemmet, f.eks. i form af dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Hvem er nære pårørende?

Nære pårørende kan f.eks. være ægtefælle, forældre eller andre.

Hvad koster aflastning og afløsning ?

Kommunen kræver ikke betaling for udgifter til personale, hvis hjælpen skønnes at være varig.
For aflastningsophold vil der være en egenbetaling.

Det er ikke noget krav om, at betingelserne for at få hjemmehjælp efter servicelovens § 83, stk. 1-3 er opfyldt.

Mere information

Læs mere i servicelovens § 84 og § 161 samt pkt. 164 i vejledning om personlig og praktisk hjælp mv (Vejledning nr. 2 til serviceloven - hjemmehjælpsvejledningen), som du finder under henholdsvis love og bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.





Redaktør
Helge Kjellander
Email yioc@f9d.regionh.dk