Tilbage til menuen

Rengøring

Rengøringen er en del af Serviceafdelingen, og har ansvaret for rengøring af alle områder på hospitalet. I Rengøringen er ansat 153 personer fordelt på servicelederen, områdeledere, personaleplanlæggere, rengøringsplanlægger samt hospitalsmedhjælpere.

Ligesom flere andre faggrupper på hospitalet er Rengøringen til rådighed døgnet rundt for borgere, patienter og pårørende samt hospitalets øvrige personale. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at levere en høj ensartet kvalitet af det daglige rengøringsarbejde.

Kravene til rengøring på et hospital med mange opgaver af vidt forskellig karakter kræver en høj grad af fleksibilitet, engagement, ansvarsfølelse og gode samarbejdsevner. For at opfylde disse krav og sikre en fortsat udvikling i afdelingen foregår der løbende efteruddannelse af alle medarbejdere.

I Rengøringen opstartes i år 2008 et projekt på hospitalet som har til formål at højne rengøringskvaliteten ved indførelse af en rengøringskvalitetsstandard som hedder INSTA 800.

INSTA 800
INSTA 800 er en fælles nordisk standard som er et ”værktøj” til at:

  • definere hvilken kvalitet man ønsker
  • måle hvilken kvalitet man opnår.

Rengøringskvaliteten måles efter endt rengøring, og indplaceres i et af fem kvalitetsniveauer. 5 er det højeste og bedste rengøringsniveau og 1 er det laveste og dårligste rengøringsniveau.

Inden kvalitetskontrollen opstartes vurderes hvilket kvalitetsniveau lokalet skal indplaceres i.
I målingen af kvalitetsniveauet tages der højde for områdernes tilgængelighed, typer af urenheder og lokalestørrelser.

Fordelene ved INSTA 800 er bl.a.:

  • Det er muligt at beskrive den rengøringskvalitet, som ønskes i en given lokaletype.
  • Man kan lave en måling af besmudsningsgraden i forhold til brugen af lokalet.
  • Man dokumentere om den aftalte rengøringskvalitet leveres.
  • Rengøringskvaliteten forbedres.

Når INSTA 800 er indført, vil det betyde, at kvaliteten af rengøringen bliver dokumenteret. Ligeledes vil det altid være muligt at dokumentere, hvilken rengøringskvalitet der leveres på afdelingerne.




Redaktør
Henning Skotte
Email:7iVN43N.2fr0KV@h21bssX.dk