Tilbage til menuen

Centralkøkkenet

Centralkøkkenets kerneydelse er planlægning og tilberedning af ernæringsrigtig mad til hospitalets patienter. Menuplanerne er tilpasset efter årstidernes råva­rer, og da der lægges stor vægt på en høj madkvalitet, tilberedes maden fra bunden med friske råvarer.


Maden til patienterne serveres som buffet til de 3 hovedmåltider for de patienter der har mulighed for at hente deres egen mad. Til de patienter der er sengeliggende, vil plejepersonale servere maden.

Serveringstidspunkter
Mellem klokken 07:30 og 08:30 serveres morgenmåltidet, der kan sammensættes efter eget valg blandt traditionelle morgenmadsprodukter såsom, øllebrød, havregrød, surmælksprodukter, rug- og franskbrød, boller, marmelade og ost m.m.

Mellem klokken 11:30 og 12:30 serveres dagens varme måltid, hvor der er mulighed for at vælge mellem 2 varme retter hvoraf den ene er traditionel ret og den anden lidt mere moderne. Derudover kan der vælges mellem dessert, suppe, råkost m.m. efter den gældende menuplan.

Mellem klokken 17:00 og 18:00 serveres dagens kolde måltid, der består af smurte snitter, suppe, råkost m.m. efter den gældende menuplan.

Mellem hovedmåltiderne er der mulighed for at få serveret mellemmåltider, der kan bestå af kolde drikke, koldskål, kage, frugt, brød, sandwich m.m.

Centralkøkkenet har følgende faggrupper ansat økonomaer, ernæringsassistenter, slagter, kok, hospitalsmedhjælpere, klinisk diætister, husholdnings- og ernæringsøkonomer, kontorassistenter og ernæringsassistentelever.




Redaktør
Henning Skotte
Email yiYFc@vUx.regionh.dk