Tilbage til menuen

Om afdelingen

Afdelingen er en udefunktion til Øre-, næse- og halsafdelingen på Rigshospitalet.

Den primære opgave på Gentofte er at undersøge og behandle ikke-akutte tilstande. Vi modtager patienter på såvel basis- som lands-/landsdelsniveau.

Det audiologiske afsnit foretager avancerede undersøgelser af patienter med høreproblemer samt vurderer mulighederne for at afhjælpe generne.


De store sygdomsgrupper er

  • Øre
  • Næse/bihuler
  • Hals
  • Foniatri (problemer med stemmen)
  • Audiologi

Der er tilknyttet speciallæger til alle sygdomsgrupperne. Dette sikrer størst mulig kontinuitet i behandlingsforløbene.


Afdelingen har landsfunktion for speciel indreørekirurgi. Afdelingen er også Østdansk Center for Cochlear Implant, dvs. udredning, kirurgisk behandling og hørepædagogisk efterbehandling af døve børn og voksne ved hjælp af indoperation af elektrode i høresneglen.


Optageområde
Albertslund, Ballerup, Herlev, Rødovre, Hvidovre, København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Furesø, Egedal, Glostrup, Ishøj, Vallensbæk, Lyngby-Taarbæk, Tårnby, Høje-Taastrup, Brøndby, Dragør, Rudersdal og Bornholm