Tilbage til menuen

Forskning vedr. udbytte af cochlear implant behandling

I Danmark har man siden 1993 opereret døvfødte og svært hørehæmmede børn med cochlear implant. Forskellige faktorer har indflydelse på børnenes udbytte af behandlingen. For nærmere at undersøge hvilke faktorer, der er afgørende for et optimalt udbytte, har der igennem en årrække foregået en undersøgelse af de første 200 børn i Danmark med cochlear implant. Børnene er opereret på Gentofte sygehus eller Århus sygehus. Resultaterne viser, at den måde man genoptræner børnene efter operation er helt afgørende for udbyttet. Børn som udelukkende stimuleres med talesprog klarer sig høremæssigt, sprogligt og socialt bedre end børn som stimuleres med talesprog kombineret med tegnstøtte og/eller tegnsprog. Den sprogkode som forældre vælger til deres barn har altså afgørende betydning for udbyttet af cochlear implant behandlingen. En væsentlig del af undersøgelsen bestod i en vurdering af de cochlear implanterede børns selvværd og trivsel. Børn med cochlear implant havde ikke forholdsmæssigt større selvværds- eller trivselsproblemer end normalthørende børn. Undersøgelsens resultater er publiceret eller under publicering i følgende fire artikler:

  • Percy-Smith L, Cayé-Thomasen P, Gudman M, Jensen JH, Thomsen J. (2008). Self-esteem and social well-being of children with cochlear implant. Int.J. Ped. Otorhinolaryngology: 72, 1113-1120.
  • Percy-Smith L, Cayé-Thomasen P, Gudman M, Jensen JH, Thomsen J. (2008). Factors that Affect Social Well-Being of Children with Cochlear Implant. Cochlear Implant international. Accepted June 2008.
  • Percy-Smith L, Cayé-Thomasen P, Gudman M, Jensen JH, Thomsen J. (2008). Parental Mode of Communication is Essential for Cochlear Implanted Children’s Speech and Language Outcomes. Submitted to International Journal of Audiology, In review process review.
  • Percy-Smith L, Cayé-Thomasen P, Gudman M, Jensen JH, Thomsen J. (2008). Associations between auditory capacity, speech and language, level of communication and parental assessment of children with cochlear implant. Submitted to Cochlear Implant international. In review process.




Redaktør
Gentofte Hospital
Email MiVrT5@NMe.regionh.dk