Tilbage til menuen

Osteoporoseklinikken

Velkommen til Osteoporoseklinikken
  • Osteoporoseklinikken på Gentofte Hospital betjenes i fællesskab af speciallæger i ældresygdomme, hormonsygdomme og gigtsygdomme. Dette tværfaglige tilbud er unikt i Danmark.

  • Osteoporoseklinikken, der drives i fællesskab af medicinsk afdeling C og F, er bygget op omkring et team af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter med ekspertviden om medicinsk behandling af osteoporose, smertebehandling og genoptræning. Klinikken ledes af overlæge Ole Rinktek Madsen (reumatologi - gigtsygdomme) og professor Bo Abrahamsen (endokrinologi - medicinske hormonsygdomme).

  • Osteoporoseklinikken har et særlig tæt samarbejde med sygehusets ortopædkirurgiske afdeling om patienter med brud i hoften og underarmen. Vores mål er at blive et af landets førende forskningscenter indenfor osteoporose.

Hvad er osteoporose?

  • Osteoporose eller knogleskørhed er en tilstand, hvor kalkindholdet i knoglerne er lavt med deraf følgende øget risiko for knoglebrud.

  • Man kan ikke mærke, at man har osteoporose, før man får et knoglebrud.

  • Osteoporotiske knoglebrud optræder typisk i ryggen, hoften og underarmen.

  • Brud i underarmen kan være det første tegn på, at man har osteoporose.

  • Brud i ryggen (også kaldet sammenfald) kan være smertefulde og i nogle tilfælde medføre kroniske smerter. I svære tilfælde udvikles krum ryg.

  • Hoftebrud ses ofte hos ældre personer. Mange patienter genvinder ikke fuld førlighed efter bruddet.

Hvor på hospitalet finder man Osteoporoseklinikken?

Opgang 26, stuen (Ved siden af skadestuen på Kildegårdsvej)




Redaktør
Tina Bundgaard
Email XVgR@f9d.regionh.dk