Geriatrisk sengeafsnit har 20 geriatrisk sengepladser og er specialafdeling for undersøgelse, behandling og genoptræning af ældre patienter.
Patienter kan have mange forskellige sygdomme og have svært ved at klare sig hjemme. Vi arbejder for, at patienterne i videst mulige omfang får behandlet aktuelle sygdomme og genvinder tabte færdigheder. Behandlingen foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende. Pleje og genoptræning tager udgangspunkt i patientens behov og ønsker.
Under indlæggelsen tilknyttes patienterne et tværfagligt team bestående af læge, plejepersonale, fysioterapeut og ergoterapeut.
Alle patienter får kontaktpersoner fra de faggrupper, som er særligt ansvarlige for behandlingsforløbet, som minimum læge og sygeplejerske. Disse kontaktpersoner deltager ved behov i møder med kommunen og patientens pårørende. Der udleveres visitkort med foto af kontaktpersonerne ved indlæggelsen.Fax til C1-423 Geriatrisk sengeafsnit: 39 77 76 89