Ergoterapeuterne analyserer, vurderer og behandler patienternes problemer i udførelsen af almindelige daglige gøremål.
Formål med ergoterapi
I ergoterapeutisk behandling og genoptræning afdækkes og undersøges patienternes problemer med at udføre dagligdagens gøremål inden for hjemmet, på arbejde og i fritiden.
Ergoterapeuterne behandler og genoptræner patienternes funktioner og færdigheder, så de kan klare sig i hverdagen med mindst mulig hjælp og størst mulig livskvalitet.
Ergoterapifunktionen behandler patienter, som er henvist til ergoterapi fra hospitalets sengeafsnit.
Specialiseret ambulant behandling / genoptræning tilbydes, hvis der er lægelig begrundelse for det, og ergoterapeuten udarbejder en genoptræningsplan.
Udover at henviste patienter fra hospitalets almene sengeafsnit bliver behandlet og genoptrænet i ergoterapifunktionen, så varetager ergoterapifunktionen også behandling og genoptræning af patienter med specielle håndkirurgiske problemer.
Hvis patienten skal genoptrænes i kommunalt regi, udarbejder ergoterapeuten en genoptræningsplan til almen genoptræning.
Patienter i ergoterapifunktionen kan forvente et kortere eller længere behandlings- og/eller genoptræningsforløb enten under indlæggelse eller ambulant.
Behandling / genoptræning kan være:
I behandlingen / genoptræningen lægges der vægt på patientens egen aktive deltage og prioritering. Genoptræningen tilrettelægges og koordineres i samarbejde med patienten og med relevante faggrupper i og uden for hospitalet.
Alle patienter, der behandles / genoptrænes i ergoterapifunktionen, har en konktaktergoterapeut.
Træningsfaciliteter
Ergoterapifunktionen råder over centrale træningsfaciliteter i Opg. 6 A. derudover foregår store dele af behandlingen / genoptræningen på sengeafsnittene.