Tilbage til menuen

Læsion af hjernens sprogområder ved apopleksi

Læsion af et eller flere af hjernens sprogområder kaldes i fagsprog afasi.

Er evnen til at udtrykke sig ramt, kan det vise sig på en eller flere af nedenstående måder

  • problemer med at udtrykke sig eller finde ordene
  • udtalen og sprogmelodien ændres, talen kan blive ”sort”
  • der svares enten ”ja” eller ”nej” til alt, og patienten er forvirret
  • det er svært at sætte rigtige ord i sætningerne
  • de samme ord og sætninger gentages, eller patienten bliver tavs
  • patienten ikke er i stand til at skrive

Hvis patienten er ramt på sprogforståelsen, kan følgende problemer opstå:

  • patienten kan ikke forstå, hvad folk siger
  • patienten kan ikke forstå, hvad der læses

Tab af evnen til at regne kaldes i fagsprog akalkuli, og skyldes læsion af områder i hjernen, hvor lagring eller bearbejdning af tal normalt foregår.

Vanskelighed ved udtale kaldes i fagsprog for dysartri. Ved dysartri bliver talen utydelig på grund af læsion i områder af hjernen, som styrer talemuskulaturen.




Redaktør
Carrinna Hansen
Email UzNUl3ap@3wB.regionh.dk