Tilbage til menuen

Udviklings- og forskningsprojekter indenfor sygepleje

På denne side finder du en oversigt over udviklings- og forskningsprojekter indenfor sygepleje i medicinsk afd. C, nuværende projekter og afsluttede projekter indenfor de seneste tre år.

Nuværende projekter:


Forebyggelse af aspirationspneumoni hos patienter med apopleksi 
Projektperiode: jan. 2008 – 2010 Projektsygeplejerske Rikke Terp Sørensen
Formål: At undersøge om man kan reducere forekomsten af aspirationspneumoni hos indlagte patienter med apopleksi ved:

  • tidlig screening for synkebesvær (dysfagi) med metoden GUSS
  • intensiveret mundpleje

Databearbejdning, publicering i 2010. Forebyggelse af aspirationspneumoni

Følge-hjem data bearbejdning for perioden 2007 – 2009 (ca. 1000 hjem-følgninger) Projektperiode: jan. 2010 – april 2010 Sygeplejerske Mette Arndt Strømø
Formål: Det ønskes bl.a. belyst om de gode resultater fra projektet i forhold til reduktion af genindlæggelser kan genfindes i den nuværende drift, hvor målgruppen for hjemfulgte patienter også inkluderer patienter med kognitive svigt. Publicering i 2010. Forskning i geriatrisk funktion


Projekter afsluttet indenfor de seneste tre år:

Sygepleje dokumentation 
Projektperiode: marts 2006 – marts 2007
Kvalitetskoordinator Christel Lyngby og Sygeplejerske Rikke Terp Sørensen, Klinisk udviklingssygeplejerske Carrinna Hansen og Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Peter Lorentzen
Formål: At forbedre sygeplejedokumentationen på Geriatrisk sengeafsnit C-511 og Apopleksi sengeafsnit C-423 ved interventioner med gruppe/individuel undervisning.
Projektet er afsluttet, publicering 2010.

Tværfaglig hjemmetræning af Apopleksipatienter
Projektperiode: Feb. 2007 – dec. 2008
Sygeplejerske Ann Østergaard, ergoterapeut Anja Skerris, ergoterapeut Pia Kjær, fysioterapeut Christina Skou, fysioterapeut Jane Christoffersen og fysioterapeut Line Seest
Formål: at vurdere effekten af en tværfaglig og tværsektoriel hjemmetræningsordning, hvor patienter med akut opstået apopleksi blev hjemmetrænet under indlæggelsen og i op til fire uger efter udskrivelsen fra hospital. Herunder om en sådan ordning kunne anbefales. Desuden var formålet at sikre en mere målrettet, sammenhængende og kvalificeret genoptræning og udskrivelse af patienter indlagt med diagnosen apopleksi. 
Projektet er afsluttet og publiceret.

Plejeansvarlig Sygeplejerske (PAS) etårigt kursus
Projektperiode: okt. 2007 – nov. 2008
Klinisk udviklingssygeplejerske Carrinna Hansen
Formål: at undersøge og måle betydningen af, at organisere plejen med Plejeansvarlige Sygeplejersker og tydeliggør hvad der er sygeplejerskearbejde.
Hvordan påvirker en fagligt argumenteret organisering af sygepleje, med PlejeAnsvarlige Sygeplejersker, sygeplejerskernes fagidentitet når de har gennemført den etårige uddannelse? Hvordan påvirker en fagligt argumenteret organisering af sygepleje, med Plejeansvarlige Sygeplejersker, kvaliteten af sygeplejedokumentationen?
Undersøgelsen er afsluttet, publicering 2010.

Ortogeriatrisk projekt
Projektperiode: juni 2007 – marts 2008
Sygeplejerske Anette Lilja, Læge Eckart Pressel, Fysioterapeut Christina Eddy.
Formål: at beskrive den medicinsk-geriatriske patient der indlægges på ortopædkirurgisk afdeling med kontusion eller andre frakturer end hoftenære frakturer. At identificere eventuelle risikofrakturer for patientgruppen. At registrere og sammenligne kumulative genindlæggelsesrater 30, 90 og 180 dage efter udskrivelsen fra ortopædkirurgisk afdeling. At gennemfører en patient- og personaletilfredshedsundersøgelse.
Projektet er afsluttet og publiceret.

Kvalitetsprojekt. Reduceret infusionstid af MabThera ved RA.
Projektperiode: marts 2007 – marts 2008.
Afdelingssygeplejerske Gunhild Bukh, sygeplejerske Sussi Larsen, Sygeplejerske Susse Skalsted, sygeplejerske Marianne Klit, overlæge ph.d. Michael S. Hansen.
Formål: At indføre reduceret infusionstid som standard ved behandling med MabThera.
At undersøge eventuelle gener eller bivirkninger ved hurtig infusion i forbindelse med MabThera behandling.
Første del af projektet afsluttet. Posterpræsentation ved FS for reumatologiske sygeplejerskers Landskursus (september 2008) samt ved ACR i San Francisco (november 2008).

Afsluttede projekter hvor der indgik sygeplejersker:

Medicinafstemningsprojektet
Projektperiode: 2007 - 2008
Projektsygeplejerske Helle Balle, Helle Pasgaard Jepsen, Charlotte Bjørn, Tine Skak, Finn Rønholt og Annemarie Hellebek.
Formål: at systematisk indsamlede data vedr. effekt af og erfaringer med indførelse af medicinafstemning på to hospitaler i Region Hovedstaden, herunder at inddrage aspekter af compliance. En del af formålet var at undersøge i hvilket omfang, det var muligt at indføre medicinafstemning som en del af det daglige arbejde uden tilførsel af ekstra ressourcer. Projektet er afsluttet og publiceret.

Siden er opdateret jan. 2010




Redaktør
Gentofte Hospital
Email MiVrT5@NMe.regionh.dk