Førstegangsfødende samt flergangsfødende der har haft en kompliceret fødsel tilbydes overnatning på enestue i 1-2 nætter. Fædre kan således overnatte på afdelingen sammen med mor og barn. I har derved mulighed for at være sammen om den første tid med barnet, og som far er din støtte og praktiske hjælp af særlig stor betydning i de første dage.
De døgn, hvor der er spidsbelastning, kan vi være nødsaget til kun at tilbyde første overnatning på enestue.Eventuelt forlænget indlæggelse vil være på større stue sammen med andre barselkvinder og gælder kun for kvinden. Dette er forudsætningen for at kunne give tilbuddet om enestue til alle, og vi håber på jeres forståelse herfor.
Ved forlænget indlæggelse er far naturligvis velkommen i afdelingen alle dag- og aftentimer også udenfor den almindelige besøgstid.
Efter 1-2 overnatninger forventes det, at I går hjem senest kl. 12.UdskrivningssamtaleBarselkvinder og fædre tilbydes fælles udskrivningssamtale. Her drøftes tiden efter hjemkomsten, og hvilke spørgsmål og problemer der kan melde sig, når man starter livet som ny familie.
Der holdes udskrivningssamtaler hver dag kl. 10.00 i spisestuen.
FødselsgennemgangI vil få gennemgået fødselsforløbet af en jordemoder fra barselgangen med udgangspunkt i journalen, som I får en kopi af. Denne samtale vil almindeligvis foregå i dagtimerne, senest på udskrivningsdagen.