Tilbage til menuen

Driftsafdelingen er en stabsfunktion til hospitalsdirektionen. Vores hovedopgave er at varetage den daglige drift og vedligeholdelse af hospitalets bygninger, installationer, tekniske og medicotekniske udstyr. Driftsafdelingen forestår ligeledes større om- og nybygninger samt rokader i forbindelse med såvel igangværende nybyggeri som kommende hospitalsplansprojekter. Målet er, at de fysiske og tekniske rammer for hospitalets øvrige afdelinger hele tiden er så optimale som muligt, så patienterne kan få den bedste behandling.

Varme, køl m.m.
Ud over driften af de VVS-, ventilations- og eltekniske anlæg står afdelingen for hospitalets egen produktion af damp, varme, køl, nødstrøm mv. Driften og vedligeholdelsen heraf sigter mod, at de energi- og miljømæssige forhold hele tiden lever op til tidens krav. 

Maskinværkstedet
Afdelingens maskinværksted udvikler, i et tæt samarbejde med hospitalets læger, instrumenter og udstyr til at forbedre og optimere operationer mv. Driftsafdelingens medicotekniske afsnit varetager patientsikkerheden i relation til alt teknisk udstyr.

Udenomsarealer
Endelig står driftsafdelingen for beredskabsplan, brandtilsyn, skiltning, oversigtskort, parkeringsforhold, vedligeholdelse af udenomsarealer samt administration af depoter, lokalefordeling og lejeaftaler.