Forskningsaktiviteten på afdelingen er meget intens og placerer afdelingen på et højt internationalt niveau. Forskningen sigter bl.a. på at forebygge nogle af de vigtigste sygdomme som kontakteksem, erhvervsbetingede eksemer, børneeksem, psoriasis og hudkræft. Afdelingens forskere fokuserer på at undersøge risikofaktorer og samspillet mellem arv og miljø. Desuden foregår der en række studier med henblik på at udvikle nye biologiske behandlinger af psoriasis og et studie i Videncenter for Allergi om strategier indenfor information til svage patientgrupper vedrørende allergi.
Allergisk kontakteksemForskningen har til formål at tilvejebringe den lægevidenskabelige baggrund for forebyggelse af kontaktallergi overfor de væsentligste hudallergener som nikkel, parfumestoffer, gummikemikalier og konserveringsmidler. Årsagerne til kontaktallergi kortlægges ved hjælp af epidemiologiske, kemiske og klinisk allergologiske og immunologiske metoder. Mekanismen bag udvikling af tolerance søges belyst. Der arbejdes på udvikling af eksperimentelle ekspositions modeller beregnet til at fastlægge sikre udsættelseskoncentrationer for de almindeligste hudallergener. Herunder undersøges duftstoffers betydning for opståen og vedbliven af håndeksemer.Allergologisk forskningKlinikkens forskning fokuserer på seks satsningsområder, der tilsammen dækker væsentlige aspekter af de allergiske sygdommes årsag/ætiologi, patofysiologi, diagnostik og behandling:
Forskningen integrerer de nyeste kliniske undersøgelses- og behandlingsmetoder samt normer for god klinisk praksis med laboratorieteknikker inden for de proteinkemiske, cellulært immunologiske og genteknologiske områder.