I ambulatoriet ses både nyhenviste patienter og patienter, der kommer til opfølgning og kontrol af behandlingen. Her behandles patienter, der har kroniske sår, svære eksemforandringer, psoriasis eller hudkræft.
Afdelingen tilbyder lysbehandling, behandling af hudkræft med fotodynamisk terapi, behandling med lokalbehandlingsmidler, sårbehandling, børn med atopisk eksem, laserbehandling og desinficerende bade. Der udføres småoperationer og tages vævsprøver fra hud og slimhinder.
På allergilaboratoriet undersøges for overfølsomhed. Dette sker ved hjælp af epikutantest (lappeprøver), priktest og ved provokation. Patienter rådgives om fremtidige forbehold ved allergi. Der vejledes om risikofaktorer, allergistoffer, forebyggelse og job.
Afdelingen kan tilbyde nye behandlingsmetoder, herunder de biologiske midler, når andre behandlinger ikke rækker til. Det vil medføre bedre livskvalitet og færre sygedage særligt hos patienter med psoriasis.
Afdelingen tilbyder undervisning, rådgivning og vejledning på Eksemskolen, Psoriasisskolen, Klinik for håndeksem og Klinik for patienter med hudcancer.Ambulatoriets ledere: