Lægeinformationer og rekvisition af undersøgelser Fra 1. september 2005 modtager de Radiologiske afdelinger elektroniske henvisninger med tilhørende elektronisk svarafgivelse.
Denne vejledning gælder for alle henvisninger fra læger og tandlæger.Henvisning til MR- og CT skanning kan foreløbig ikke foretages af almene praktiserende læger. Undtaget er CT-skanning af bihuler, men kun med indikation sinuit.Ultralydhenvisninger: Se Klinik Nyt maj 2003
Den henvisende læges ansvar og opgaver:Henvisningen skal indeholde oplysninger, som beskrevet i denne vejledning.Patienten skal informeres om undersøgelsen og alle risici forbundet hermed (Røntgenregulativet Klinik Nyt 2003)
Radiologisk afdelingens ansvar og opgaver:Visitation af henvisningen. Den rekvirerede undersøgelse kan, på foranledning af visiterende radiolog afvises, omkonverteres til anden undersøgelse eller omvisiteres til andet sygehus.Sender indkaldelsesbrev til patienten inden 8 hverdage. Indkaldelsesbrevet indeholder information om tidspunkt for undersøgelse, evt. patientforberedelse, undersøgelsen og ventetids-information
Fremsendelse af henvisningen:Henvisninger til billeddiagnostiske undersøgelser fremsendes efter 1.9.2005 elektronisk via EDIFACT. Forhåbentlig vil papir/Fax henvisningerne ved udgangen af 2005 være undtagelsen.
Obligatoriske oplysninger på henvisningen:
Informationen på henvisningen er afgørende for prioritering og valg af undersøgelsestype.Mangler de nødvendige oplysninger kan det medføre et forlænget patientforløb.
Akut henvisning:Ved behov for akut undersøgelse med efterfølgende akut svar skal afdelingerne kontaktes telefonisk.Undersøgelsen rekvireres via EDIFACT og henvisningen udfyldes som ved en elektiv undersøgelse. Kun i særlige tilfælde modtages papirhenvisninger og i så fald skal henvisningen følge patienten.Direkte tlf. nr. til henvisende læge er særlig vigtigt mht. evt. behov for supplerende oplysninger og svarafgivelse. Patienter med behandlings-krævende fund (fx fraktur eller lungeinfiltrat) vil blive visiteret til skadestuen.Henvendelser vedr. akutte ptt:Tlf. nr. 39 77 37 05