Tilbage til menuen

Job & uddannelse

Undervisningsfunktion
Hospitalet er et universitetshospital, og Billeddiagnostisk afdeling har undervisningspligt.

Vi uddanner radiologer, radiografer, lægesekretærer og portører.

Desuden kommer sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter i punktpraktik.


 
Radiografuddannelsen
Radiografen har ansvar for at udføre mange forskellige undersøgelser deriblandt almindelige røntgenundersøgelser (fx undersøgelser af knogler, hjerte, lunger, urinveje, mave og tarm samt brystet) Disse undersøgelser udfører radiografen selvstændigt.

Radiografen udfører også CT- og MR-skanninger samt blodkarundersøgelser. Disse specialundersøgelser samt nogle maveundersøgelser udføres ofte i tæt samarbejde med lægen (radiologen).

En vigtig del af radiografens arbejde er omsorg, pleje og ansvar for patienten under undersøgelserne.

Radiografer kan arbejde på sygehuse og røntgenklinikker. Stråleterapi- og dosisplanlægningsafdelinger beskæftiger også radiografer.
Efter relevant videreuddannelse kan radiografer ansættes i specialfunktioner eller ledende stillinger på Billeddiagnostiske afdelinger samt som undervisere på Radiografskoler.

Ansættelse i private firmaer med relation til sundhedsvæsenet er også muligt, blandt andet som konsulenter, produkt- og applikationsspecialister m.m.

Du kan læse mere om uddannelsen på www.radiograf.nu



Job 

Du kan finde alle ledige stillinger på Gentofte Hospital på vores fælles jobportal her.




Redaktør
Gentofte Hospital
Email MiVrT5@NMe.regionh.dk