Tilbage til menuen
Allergiklinikken vil fremover være Region Hovedstadens eneste højt specialiserede allergiafdeling for voksne. Ambulatoriet modtager henviste patienter over 15 år. Alle patienter med allergiske sygdomme, som ikke kan varetages i almen praksis, kan henvises.

Klinikken modtager specialepatienter inden for sygdomskategorierne:

  • Allergisk astma samt kompliceret astma med henblik på biologiskbehandling
  • høfeber (rhinitis)
  • fødevare-, insekt-, lægemiddel- og erhvervsallergi
  • nældefeber og allergisk betingede hævelser (urticaria/angioødem).

Klinikken har landsfunktion inden for området anafylaksi opstået under anæstesi (Dansk Anæstesi Allergi Center), og vi har generelt stor erfaring med udredning for lægemiddelallergi inklusiv provokation med lægemidler. Desuden er fødevareallergi og allergen-specifik immunterapi områder, hvor vi har erfaring på internationalt niveau.